For maximum benefit open window to full size screen   
  Den store Houdini Galleri  Trailer  Anmeldercitater  
”Den Store Houdini” er et spil om at være spærret inde og bryde ud. En fortælling, som folder sig ud i en zone med let flydende grænser mellem indre og ydre virkeligheder, hvor indre og ydre stemmer blander sig, og hvor magien gang på gang bryder igennem en brutal eller triviel realitet som udtryk for drømmens indre liv. Et moderne eventyr om illusioner uden grænser. Om at være låst fast i tilstande af indre kaos og ydre orden, som truer med at bryde sammen.

Hovedpersonen Enzo er en tidligere tryllekunstner, der nu er en rig og succesfuld forretningsmand. Han føler sig som en fremmed, der tilmed er fremmed for sin egen succes. Først i mødet med pigen, som er fanget i det hårde liv, begynder brudstykkerne i hans tilværelse at danne mønstre.

”Den Store Houdini” er en kærlighedshistorie. Hvor ”trylleri” både betyder at udføre magiske tricks og at blive udsat for det uforklarlige.

I ”Den Store Houdini” folder Giacomo Ravicchio sig ud som en overbevisende tryllekunstner.
Det gælder iscenesættelsens magiske og smukke billedsprog. Det gælder ligeså, når han selv optræder i hovedrollen og udfører store og små illusionsnumre som i glimt hensætter publikum til et veritabelt Las Vegas trylleshow.

Tekst, Instruktion, scenografi: Giacomo Ravicchio
Komponist: Jérôme Baur
Dramaturg/oversættelse: Bent Holm
Medvirkende: Lars Begtrup, Charlotte Christie, Rebekka Owe og Giacomo Ravicchio