For maximum benefit open window to full size screen   
  Jord - Manden fra Tollund Galleri  Anmeldercitater  
Denne forestilling, skabt i 1996, er første del af Giacomo Ravicchio’s værk i fire dele om elementerne jord, luft, vand og ild. Den er blevet rost for sit visuelt imponerende scenesprog, overraskende scenografi, og magiske historie, der spinder tråde fra vor fjerne forhistorie til år 2000. Og især er den elsket for sin smukke og hjertegribende kærlighedshistorie:

Reportagefotografen Emil Hansen har modtaget et brev fra sin ungdoms kærlighed, Helena. I tankerne rejser han tilbage til 50’erne; til den dag han så en mand fra jernalderen dukke frem fra sin grav i mosen, “Tollundmanden”. Emil mindes, hvordan denne hændelse ændrede hans liv, og sendte ham på en livslang rejse rundt i verden, bort fra Helena. Han føler, at hans skæbne på magisk vis er knyttet til manden fra fortiden. Ville denne lille mand sige ham noget eller måske selv forstå noget gennem ham?

Forfatter, instruktør, scenograf og komponist: Giacomo Ravicchio
Oversættelse og kunstnerisk samarbejde: Elise Müller
Medvirkende: Elisabeth Befrits, Lars Begtrup, Jesper Pedersen, Niels Grønne, Anne Kurtzweil, Claus Maack Bahnsen, Elise Müller.
Lys: Angelica Kroeger