For maximum benefit open window to full size screen   
  Luft og vand - Foetus Galleri  Anmeldercitater  
Denne forestilling, der blev skabt i 1998, er anden del i Giacomo Ravicchio’s værk om elementerne jord, luft, vand og ild. Den har fået en overvældende modtagelse både i og uden for Danmark, og er blevet rost for sin originalitet, magi, humor, og for sit store vingefang. Ravicchio har kreeret en forestilling om alt fra den store, internationale verdensordens kollaps til skildringen af et helt almindeligt menneske, der endelig realiserer sig selv. I denne kosmiske fantasi fra det ydre rum møder vi astronauter, havfruer og engle, og tyngdekraften ophæves på scenen:

Året er 1991 og kosmonauten Sergej N. Rykov er strandet på rumstation Mir. Imens, nede på jorden, er Sovjetunionen brudt sammen; det land der har ansvaret for hans mission eksisterer ikke længere. Derhjemme er Sergej’s kone gravid. Inde i hende svæver et barn i en verden af vand. Et sted derude, hvor alt ender og alt begynder, møder barnet sin far.
 
Forfatter, instruktør, scenograf: Giacomo Ravicchio
Oversættelse og kunstnerisk samarbejde: Elise Müller
Komponist: Jérôme Baur
Lysdesign: Angelica Kroeger
Medvirkende: Elisabeth Befrits, Lars Begtrup, Niels Grønne, Anne Kurtzweil, Claus Maack Bahnsen, Elise Müller.
Lys: Angelica Kroeger