En stærk forestilling om demens.
Enkelt billedrigt præsenteres et både indfølende og humoristisk drama om en søn, der oplever en akut krise, da hans mor rammes af sygdommen demens.
Poul står midt i en travl karriere som dubbing-skuespiller og er nyligt separeret og konen er flyttet med deres lille dreng, da hans mor rammes af senildemens. Hjælpeløst må han se til mens hun gradvist overmandes af sygdommen. I tilbageblik oplever vi samtidig en tid, dengang verden var en ganske anden og rollerne helt anderledes fordelt. Så… langsomt, mens moderen forsvinder ind i sin egen verden – og i sin pigedrøm om at blive balletdanser – kommer livsmodet til ham og sammen med det – glæden ved det, der var og er.
Emnet senil demens behandles med en indføling, lethed og ikke mindst humor, der gør at forestillingen berører og vækker masser af genkendelse også hos de, der ikke har haft sygdommen tæt inde på livet. For forestillingen taler om så meget mere end demens. Den taler om (familie)relationer, livsroller og især om ’tabet’, et af menneskets grundvilkår, der er så svært at acceptere og forholde sig til. Frem for alt er historien og iscenesættelsen fuld af livshåb, livsglæde og især livsvilje.'
Medvirkende:
Claus Maack Bahnsen
Elisabeth Befrits
Forfatter, instruktør: Giacomo Ravicchio
Bearbejdelse/oversættelse af manus: Elise Müller
Scenograf: Giacomo Ravicchio
Koreograf: Anne Kurtzweil
Teknik: Per Aagaard
