”Meridiano har lavet en smuk og meditativ forestilling om altings begyndelse (…) betagende dukkeføring (…) billedmagi og tredimensionalitet.”
Børneteateravisen
”Teater med mening (…) et eventyrligt univers (…) Vi befinder os igen i det eventyrligt uforklarlige univers, som Meridiano Teatret er kendt for viden om (…) Med ’Genesis’ tilbyder Meridiano Teatret os en rejse ind til dér hvor meningen med det hele gemmer sig (…) Som publikum går vi forløste ud af teatrets fortættede univers, fordi vi har været i selskab med nogle, som har fundet denne mening: At finde det største i det mindste.”
P2, Teatermagasinet
”Universets hemmelighed, livets skabelse … disse alvorlige emner kan også præsenteres i teater for børn. Meridiano Teatret fra Danmark integrerer multimedie og dukker og præsenterer ’Genesis’, en ordløs rejse, der fører publikum ind i et magisk 3-dimentionelt univers. En utrolig oplevelse på opdagelse af livets oprindelse.”
Xinmin Evening News, Kina
”Et magisk univers (…) Genesis åbner døren til opdagelse (…) Smuk musik, perfekt integration af multimedie og dukker. En musikalsk rejse på opdagelse af livets oprindelse.”
Fuzhou Evening News, Kina
”Genesis, præsenteret af Meridiano Teatret fra Danmark, leverer en original fortolkning af universet og evolutionen, disse store og videnskabelige emner, som sjældent præsenteres i børneteatret. Med skuespillerindens magiske tryllenummer forvandles et lille æg til en enorm planet, som igen bliver et sted, hvor livet kan fødes. Børnene er opslugte af de fascinerende scener, når alle slags dyre-dukker kommer ud af ægget. Publikum optræder overraskende stille under hele forestillingen (…) Genesis repræsenterer faktisk en ret seriøs livsfilosofi og samtidig er den kunstneriske præsentation så virtuel og intuitiv at det unge publikum er højst forbløffede over det visuelle univers.”
Jiefang Daily, Kina
”Smuk, finurlig, poetisk billedkunstnerisk teater for børn og voksne (…) Meridiano kombinerer elegant og opfindsomt østens billedstof- og objekt-teater med moderne, billedkunstneriske video-installationer, computerteknik, dukketeater, tryllekunst, maske- og skuespil. Krydret med en underbyggende, musikalsk collage af lydlandskaber, roligt og meditativt, dog til tider dramatisk. Hele herligheden skabt af den italienske instruktør dramatiker og billedkunstner Giacomo Ravicchio. Det er smukt, det er finurligt, det er betagende, som de to spillere på scenen og musikeren på sidelinjen formår at sætte fantasien i sving i takt med, at de blænder op for det totale oplevelses-teater. Det er ren forkælelse for øjnene (…) Udenfor teatersalen – på virkelighedens p-plads – kan man ikke lade være med at kigge op i den klare, uendelige stjernehimmel.”
Kalundborg Folkeblad
”En teateroplevelse af en helt usædvanlig karat. Publikum kom på en tredimensional rejse i universet, der helt sikkert ikke ligner noget, de har set før, og de måtte opgive at finde ud af om de ting de så, virkelig var der eller var billeder på en skærm.”
Bornholms Tidende